25. Rød Høstkalvil.
 

Literatur og Synonymer.

1. Calleville d'automne (Dom Claude Saint- Etienne, Nouvelle instruction pour connaitre les bons fruits, 1670, p. 208).
2. Calleville rouge d'automne (André Leroy, Dictionnaire de pomologie, Nr. 92).
3. Der rothe Herbstcalville (Diel, Kernobstsorten, III. Heft, Aepfel, 1800, p. 8).
4. Der rothe Herbst Calville (Sieckler, Der deutsche Obstgartner, IX, 1798, p. 205).
5. Rother Herbst-Calvill (v. Flotow, Illustrirtes Handbuch der Obst-kunde, I, Nr. 5).  - id. (Lauche, Deutsche Pomologie, I, Nr. 6).
6. Rød Høst Calvill (Eneroth, svensk pomologi, 1866, II, p. 33).
7. Rød Høst Kalville (Bentzien, Haandbog for Frugttrædyrkere, 1861, p. 162).

Historie. — Dette Æble, der bliver betragtet som stammende Auvergne, er beskrevet første Gang 1670 af Munken Claude Saint-Etienne. Det var på den Tid endnu kun meget lidet udbredt i Frankrig, hvorimod det et Århundrede senere blev dyrket i temmelig stor Mængde. — Her i Landet har det siden sidste Halvdel af forrige århundrede været dyrket i enkelte eller flere Exemplarer i alle større Frugthaver, og vi have længe været på det rene med, hvad der er rød Høstkalvil, da rød Vinterkalvil og Roi tres noble her sjældent træffes. I Tyskland har man i Illustrirtes Handbuch og i Deutsche Pomologie anført Diels i hans andet Hefte af Kernobstsorten beskrevne Edelkönig (Roi tres noble) og Braunrother Himbeerenapfel (Rother Paradiesapfel) som Synonymer af Rød Høst Calville; men da Diel umiddelbart efter hinanden beskriver disse to Æblesorter og samtidig bebuder den i hans tredie Hefte beskrevne Rother Herbst Calville, er det ikke let at forstå, at han skulde have beskrevet en og samme Frugt under tre forskjellige Navne, og det tør vel derfor antages, at i det mindste Diels Edelkönig er, hvad den efter Navnet skal være, Roi tres noble og ikke Rød Høstkalvil.

Beskrivelse af Træet. — Det er temmelig hårdført, gror i Ungdommen kraftig og danner en bred, ofte tillige rund Krone, samt opnår en god Middelstørrelse. — Sommerskud: temmelig talrige, noget udadgående, lange og temmelig tykke, lidt knæede, på den øverste Del lidt uldede, rødbunlige og olivenbrune, med middelstore, afrundede, temmelig spredtsiddende Lenticeller. — Bladknopper: korte, brede, tæt tilliggende, med sortebrune uldede Knopskjæl. — Blade: på Sommerskuddene temmelig store, bredt ovale, langsomt tilspidsede, med imod Spidsen skarpt savtakket Rand og temmelig lange og tykke, uldede, dybt riflede Bladstilke. De bedst udviklede Blade om Frugtknoppeme ere ofte store og meget lange, mest tilspidsede imod Stilken og bredest over Midten imod Spidsen. — Frugtknopper: temmelig store, ægformede, uldede. — Blomster: temmelig store; Kronbladene udvendig lys rosenrøde, indvendig hvide; fremkomme tidlig.

Frugtbarhed: meget god, og den lader ikke meget længe vente på sig.

Kultur. — Dette Æbletræ findes her i Landet oftest dyrket som Halvstamme, og denne Form passer meget godt for vore Forhold i almindelig godt beskyttede Frugthaver; på mere udsatte Steder gjør man bedst i at vælge Lavstammen. Pyramideform antager Træet temmelig let i Ungdommen, men den er senere vanskelig at vedligeholde. Det trives og bærer ret godt på Doucinæblestammer.

Beskrivelse af Frugten. — Størrelse: stor, i god Udvikling 83 mm. bred og 70 mm. høj. — Form: mere bred end høj (dog kan der forekomme Frugter, hvor Højden er lige stor med Breden eller endog større); Bugen sidder lidt under Midten; nedad er den sædvanlig afrundet og Stilkenden bred og flad; over Bugen imod Bægeret aftager den meget og er her ofte lidt tilspidset. Tværsnit kantet. — Frugtstilk: c. 20 mm. lang, træagtig, næsten tynd, grøn og rød, dunet, siddende i en dyb, moderat bred, foldet eller ribbet og med en Ruststjærne beklædt Stilkgrube. — Bæger: lukket, uldet, beholder længe sin grønne Farve. Bægerbladene lange, temmelig brede, sluttende i Bunden, indadbøjede, oprette, anbragte i en næsten flad, moderat bred Nedsænkning imellem fine Folder og Ribber, af hvilke i Almindelighed 5 store eller høje løbe ned over Frugten til Stilkgruben. Bægerrør bredt kegleformet. Støvtrådene over midtstillede. — Hud: glat, på Lageret meget fedtet; den gråliggule eller gule Grundfarve kommer kun lidet til Syne, da den næsten overalt er overdækket med mørkerødt, på Solsiden endog sortrødt, medens en Del af Skyggesiden af tildels beskyggede Frugter ofte kan være spættet med rosenrødt; overalt uregelmæssig punkteret med gråhvide eller lysgulligbrune Punkter. — Kjød: imellem Huden og Karbundteme eller Kjærnehusets yderste Rand rosenrødt, ofte lidt marmoreret, omkring Kamrene hvidt, mørt, undertiden svagt svampet, moderat saftigt, behagelig vinsyrligt og sødt og med Hindbæraroma. — Kærnehus : løgformet; Kamrene store, i begge Ender med stump Spids, opridsede, rummelige, helt åbne, hvert med 2—4 middelstore, velnærede, langt ægformede, kort tilspidsede, brune Kjæmer, der ofte ere raslende. Axehulen bred.

Modenhed. — Plukkes i sidste Halvdel af September og er tjenlig til at nydes fra Midten af Oktober til henimod Jul.

Kvalitet og Brug: god Bordfrugt og meget god Kjøkkenfrugt.